Velvet

Det statslige cruise C-57d gled lydløst gennem rummet, langsomt kom det nærmer den oplyste station kendt som Velvet. Om bord var den Statslige Ambassadør Daniel Grunwald, d. 3. Uden besvær gled de tunge sluseporte op, hvor cruiseren stille gled ind igennem. Gribearmene greb fat i skibet og bar det dybere ind i rumstationen indtil det stod trygt på hangarhallens gulv, pænt parkeret i dens afmærkede bås.

Grunwald gik ned ad rampen fra hans skib, han stoppede på det sidste velourbeklædte trappetrin inden hangargulvet. Hans blik kørte en gang rundt i den veloplyste hal for at se alle de gamle velholdte skibe. Denne glansbilledeglasur fik ham til at væmmes og rynkede kort på næsen før han trak sine handsker op af baglommen og tog dem på. Da ambassadøren tog sit sidste skridt fra rampen og ned på hangargulvet, tog en tjener imod ham for at følge ham hen til den nærmeste elevator. Han kunne mærke en ulmende foragt og indestængt vrede over stationens velstand, hvorhen end han så i hangaren var der ikke et stykke værktøj, der ikke lå på sin plads eller et skib der holdt skævt.

Grunwald gik ind i elevatoren der skulle føre ham fra hangaren og op til beboelsesområderne, ganske som forventet startede denne antikke ting op, med sin klassiske elevatormusik. Grunwald rullede med øjnene, blot for at erstatte det med et smil da tjeneren vendte sig om for at kigge på ham;
"Er alt som det skal være hr. Grunwald, jeg står til deres tjeneste hvis de måtte have et ønske"

Grunwald smilte blot til tjeneren;
"Åh alt er skam som forventet, de behøver ikke gøre mere."

Tjeneren nikkede og fortsatte;
"Hr. Grunwald vi har tilladt at lade deres besætning træde over i vores venteværelse, hvor de vil få lidt at drikke og mulighed for kunne underholde dem selv, mens vores folk kører vedligehold og optankning af deres skib."

Grunwald smilte blot anerkendende og nikkede. Tjeneren vendte sig tilbage mod elevator døren,
*I det mindste kender Velvet deres stand* tænkte Grunwald ved sig selv.

Elevatoren gjorde holdt og dørene gled fra hinanden med et "ding dong". Grunwald og tjeneren trådte ind i en hal, hvor der var rigeligt med lys, den kvalmsøde duft fra duftlys og røgelsespinde var ved at få Grunwald til at brække sig. Overdådigheden og dekadencen ville ingen ende tage, frækheden Velvet var ikke engang en del af staten og SLET IKKE en del af toppen af staten. Hvor vovede DE at udvise så meget velstand, stod det til ham skulle Velvet's tribut for handelsvare sættes voldsomt ned!
Grunwald fulgte fortsat tjeneren gennem denne øjensynlige frækhed og hån mod staten hele vejen op til Velvet's rådssal.
Det første der ramte Grunwalds øjne, var Velvet's overdådige banner med Velvet's våbenskjold på der prydede endevæggen. Under banneret stod overhovedet for selve Velvet. Han stod klar med et rødvinsglas i hånden og en tjener ved siden af med flasken i hænderne og hviskestykke over armen.

Et kæmpe bord i mørkt træ stod i midten med en overdådig dug med frynser langs kanten, der var ikke et støvfnug at finde i hele lokalet. Langs væggene stod der duftlys, der gav rummet en behagelig duft samt en lettere antik musik spillede i baggrunden, der gjorde stemningen væsentlig mere behagelig.
"Ah Grunwald hvilken udsøgt fornøjelse tag plads få dem et glas rødvin."
Grunwald stoppede ved stolen og gned sine pegefingre og tommelfingre mod hinanden, mens han kiggede ned på den fine antikke stol, som om den var noget af det mest beskidte og syndige han nogensinde havde rørt ved.
"Ellers tak, hvis det er i orden med dem vil jeg gerne have vores handel overstået, så jeg kan komme tilbage til min MEGET travle tidsplan."

Overhovedet blev trist i blikket og der kom et let suk fra ham. Han satte sit glas på bordet; "Det gør mig naturligvis ked af det, at vi aldrig når at stifte et ordentligt bekendtskab med hinanden Hr. Grunwald. Nu vel, som de ønsker, deres skib er i fuld gang med at blive losset og læsset mens vi snakker, de skulle være færdige når du når tilbage til skibet. Har du det aftalte mængder ekstra kredit med?"

Grunwald tog sin mobil frem og lavede et swipe, der kom en genkendelig lyd fra overhovedets lomme.
"Jeg antager at mødet er hævet" Grunwald kunne ikke vente til at komme væk fra denne glasursmurte del af rummet.

En tjener kom pludselig ind i rummet;
"Undskyld forstyrrelsen" tjeneren bukkede kort for Grunwald og gik hen til overhovedet og hviskede ham i øret.

"Noget af relevans?" spurgte Grunwald utålmodigt.
*Ikke at disse sociale udskud turde gøre noget som helst af relevans for ham, det er sikkert bare et støvkorn der ligger forkert et sted.* tænkte Grunwald.

Overhovedet vendte sig mod Grunwald;
"Nej nej hr. Grunwald ikke noget en mand af deres statur bør belemres med, de kan sagtens rejse igen vores transaktion er gennemført. Jeg ønsker dem en behagelig rejse hjem". Grunwald bukkede hovedet og vendte sig om for at blive ledsaget tilbage til sit skib.
Overhovedet vendte sig mod Velvet banneret, der hang på væggen, mens han let lod vinen glide rundt i glasset tog han og duftede aromaen fra den.

Skydedørene til mødesalen gik op og ind kom mekanikeren;
"Gik alt efter planen?" spurgte overhovedet.
Mekanikeren smilte let;

"Motoren vil sprænge i luften halvvejs hjemme.. Hvis de overlever det, vil de drive rundt i ingenmandsland uden kurs. Selv hvis de var på kurs vil der gå år før de bliver opdaget". Overhovedet tog en let sip fra vinglasset gurglede det, for at få den fulde aroma af vinen; "Hvis de bliver fundet, kan det spores tilbage til Velvet?"

Mekanikeren smilte;
"Nej herre, det vil blot ligne et defekt fabrikat, desuden er deres nødkald defekt, ingen kommunikation eller råb om hjælp vil blive hørt, vi er sikret."
Overhovedet smilte let.
Normalt blandede Velvet sig ikke i statslige anliggender, men denne gang havde guvernøren dog betalt en klækkelig tribut for at få ryddet en konkurrent af vejen. Det gjorde intet at denne konkurrent også var en fælles fjende af både guvernøren fra Staten, samt hele Velvet stationen.